EGEBJERGNETTET

På generalforsamlingen den 26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. 
Vil du være medlem, klik her.
 

Startsiden
Foreningen
Besparelser
Egebjergbladet
Presseklip
Sponsorer
BallerupNettet
Projektforløb
Udbydere
Regulering/foreninger
Egebjergsider
Søgning
Kontakt: post@egebjergnettet.dk

 

I Egebjergbladets februarnummer er følgende artikel: 

Bredbånd; hvad koster det, og hvad kan jeg spare? Hvorfor ikke vælge en trådløs løsning?

De spørgsmål er dukket op en del gange som reaktion på artiklen i januarudgaven af Egebjergbladet.

De er til gengæld ikke helt så lette at besvare. Men lad mig prøve.

Prisen/besparelsen afhænger af en række forhold, herunder

  • hvilken løsning, man vælger, og hvor mange, der vil være med i en fællesløsning (en bredbåndsforening), og
  • hvad den enkelte husstand betaler i dag (og hvad man så får for de penge).

Nogle eksempler, som giver er nogenlunde overblik, fremgår dog af tekstboksene, der kan ses her.

Boksen med sammenligning af priser hos COMX, og TDC (privatkunde) og en parabolkunde er hentet fra en brochure fra ComX, der som det ses tager forbehold for bl.a. ændringer. Det er ret naturligt i betragtning af den hastighed, det marked ændrer sig i. I et område som Egebjerg er det helt sikkert, at det i COMX-kolonnen kursiverede månedlige beløb ikke kan holde (det er baseret på et lejlighedskompleks).  Omkostningerne pr. husstand vil her i området afhænge af, hvor mange der vil være med, og hvilket konkret tilbud vi vil kunne få på nedlægning af lysledere i hele området. Men når nedlægningen af lyslederne er betalt, vil prisen (i dagens priser) falde til det angivne beløb. Og mon ikke det f.eks. i en salgssituation vil være et ekstra plus ved ejendommen, hvis køber har udsigt til de lave priser? 

Hvad man får for pengene varierer også fra løsning til løsning. COMX leverer noget de kalder Triple Play, og hvad det samlet indebærer er ridset op i tre tekstbokse taget fra deres brochure. Der er så lidt mere med såsom TV on Demand (leje af videoer over internettet) og adgang til Internettet via TV’et. Digitalt TV er på vej, men p.t. forhandles der om forsyningsrettigheder. COMX er bare ét af mange bredbåndsselskaber, der baserer sig på lysledere.

Trådløse teknologier har længe været en mulighed, men med forskellige ulemper. Det nyeste på feltet, WIMAX,  synes dog ret egnet i et område som vores, hvor vi næppe kan opnå 100% tilslutning fra alle de ca. 725 husstande. En kontakt til Danske Telecom har resulteret i et overslag, som er resumeret i separat tekstboks, som kan ses her. Investeringen ligger groft bedømt på ca. 1/5 af investeringerne til et lysledernet, men nettet vil i givet fald også være helt vores egen ejendom. Til gengæld er det uden TV m.v. Overslaget er baseret på et samarbejde med GOIP. Se separat boks om priser for nettet; bemærk at den månedlige leje vil falde efter tre år, hvor anlægget vil være betalt og derefter kun skal drives og vedligeholdes. Eksempler på GOIP’s priser er i separat teksboks her.

Men meget afhænger af, hvor mange der vil være med! I skrivende stund er der ikke mange, der har reageret på opfordringen i sidste nummer af Egebjergbladet om at modtage et eventuelt nyhedsbrev fra bredbåndsgruppen. Har det her stimuleret interessen kan man stadig melde sig ved at sende en email til bredbaand@egebjerglund-syd.dk 

Mere om de heri nævnte firmaer – og bl.a. nyt fra pressen - m.v. kan ses på www.egebjerglund-syd.dk

Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl).